Æg

posted in: Fremhævet, Kost | 0

Indeholder ligesom mælk animalske proteiner og kan virke udløsende for hudeksem hos mange med atopisk eksem. Min erfaring viser, at jeg får moderat hudirritation og eksem, hvis jeg har spist ting som indeholder æg. Det kan f.eks. være mayonnaise, remoulade og madvarer såsom tærter og bagværk. Derfor forsøger jeg ligeledes at minimere min indtagelse af disse madvarer.


Opdatering julen 2019

Efter lang tid hvor min eksem har været i ro og huden pæn, begyndte jeg at komme i tvivl om hvorvidt jeg egentligt var allergisk overfor æg. Det har naget mig i længere tid at skulle undgå denne fødevare, da den findes i så mange produkter. Derfor skulle det undersøges igen ved den metode jeg altid benytter.

Et stykke æggekage blev spist og så var det bare at vente på en eventuel reaktion, selvom at jeg håbede, at den udeblev.

Små to dage senere havde jeg fået kraftig eksem på armene, de steder hvor eksemen kommer. Det var en hård omgang og Locoid-cremen kunne ikke slå det ned, hvorfor jeg måtte ty til en af de kraftigtvirkende hormoncremer. Efter en uges tid var eksem bekæmpet og jeg var en erfaring rigere. Æg kunne jeg fortsat ikke tåle…