White Wonder – Tør hud og udsatte steder

posted in: Fremhævet, Hudpleje | 0

Denne creme er danskproduceret og baseret på kun tre ingredienser: Vaseline, parafinolie og 100% ren bivoks.

Den forhandles på denne hjemmeside.

Cremen har nærmest konsistens som vaseline, men virker meget anderledes. Hvor vaseline forbliver fedtet, trænger WW derimod ind i huden og efterlader en ikke-fedtet, men stadig vandafvisende barrierer på huden.

WW svier heller ikke når den påsmøres revnet og ødelagt hud. Det oplever man desværre at andre ellers allergivenlige cremer kan gøre.

Cremen bruger jeg både forebyggende og til restitution af eksemhud under behandling.

Cremen er meget tyk og sej i konsistensen. Derfor er det svært at smøre den i et tyndt lag i “ufortyndet” form på f.eks. arme og ben. Man kan med fordel smøre WW + bodylotion på de hudområder, hvor man ønsker et tyndt lag WW. Bodylotionen opløser WW og lader den meget lettere fordele sig. Efter kort tid er bodylotionen opsuget af huden og et tyndt lag WW beskytter nu huden.

Cremen morgen, middag og aften på de steder hvor eksem har tendens til at komme. Det sikrer at der altid at huden altid har en grundlæggende fugtighed og barriereren er intakt.

For at huske at smøre sig bruger jeg alarmer til påmindelse om smøring. Med mobiltelefonen altid i nærheden er det et godt værktøj til dette formål.

Opdateret 2020-06:

White Wonder er efter fundet af CeraVe-cremen, ikke længere mit førstevalg.