Næsehornet er blevet en god ven

posted in: Fremhævet, Hudpleje | 0
Næsehornet med sine venner Ske og Salt
Næsehornet med sine venner Ske og Salt

Da jeg altid er på jagt efter nye måder at optimere mit velvære faldt jeg over næseskylning og alle de gode erfaringer folk har med det.

Næse- og bilhulerne virker som filter for den luft man indånder og er fyldt med fimrerhår, som skal fange pollen og urenhender, før de når lungerne. Dette “luftfilter” vigtigt for at holde kroppen sund, men kan også komme til at være et sted, hvor allergifremkaldende pollen og støv kan ophobe sig over tid.

Idéen med at skylle næsen og de hulrum som er i forbindelse hermed, er at fjerne de ting som hænger fast i fimrehår og snot og dermed undgå at der opstår sygdom af denne årsag. I flere asiatiske lande er det ligeså normalt at vaske næsen på denne måde, som det er at vaske resten af kroppen.

Jeg har brugt næsekylning hver dag det sidste år og er blevet helt vild med det. Første gang man skyller næsen får man en fantastisk følelse af frie luftveje, lidt ligesom hvis man tager et stærkt mentolbolsche. Der er bare så meget mere “hul igennem” at man bliver afhængig af at bruge sin næseskyller.

Måden jeg bruger næseskylleren på er:

  • Fyld næseskyllekanden 3/4 med koldt vand.
  • Hæld salt i med den medfølgende ske. Jeg bruger havsalt, da det ikke indeholder antiklumpningsmiddel.
  • Hæld op til kanten med varmt vand fra en elkogekande. Dermed får man ca. 37 grader og samtidig bruger man ikke lunkent vand fra vandhanen, som kunne indeholde bakterier og andre småkryb, som lever i lunkent vand.
  • Rør rundt med bagenden af skeen, indtil alt saltet er opløst.
  • Gå ind i brusenichen og trækker hagen let ind mod brystet og sætter hornets tud mod den ene næsebor.
  • Drej hovedet langsomt og vandet vil efter kort tid løbe ud af det frie næsebor.
  • Når ca. halvdelen af vandet er brugt, sætter man fingeren på det næsebort, hvor næseskyllerens tud er og blæser vand mv.! ud af det frie næsebor.
  • Efter et par rolige åndedrag er det samme procedure med det andet næsebor.

Træk vejret dybt og nyd den dejlige fornemmelse af rene og frie luftveje 🙂

For at holde næseskyllekanden ren giver jeg den jævnligt en tur i mikrooven ved 100% power med lidt vand i bunden i et minuts tid. Pas på når du tager den ud, den er meget varm. Lad den køle af og den er igen frisk og klar til brug.

Ovenfor – Infografik om næseskylning.