Hånd-eksem i en Corona-tid…

posted in: Fremhævet, Hudpleje | 0

I denne tid hvor vi alle skal have maksimal fokus på håndhygiejne er det et tiltagende problem at holde huden på hænderne sund.

Det er en simpel ubalance mellem vask og kroppens evne til at holde huden sund, som er årsagen til de problemer vi ser nu.

Årsagen er at den megen håndvask fjerner de fedststoffer, som holder de enkelte hudceller sammen. Det betyder, at hændernes naturlige hud-barriere bliver utæt og allergener kan komme ind i kroppen.

Når man får et eksemudbrud er det immunforsvares reaktion på allergener, som skaber rødmen, kløen og væskende sår. Reaktionen kaldes inflammation og er kroppens beskyttelses-mekanisme.

Hudpleje og behandling

For at undgå en forværring af eksemtilstanden på hænderne er det essentielt at genopbygge hud-barrieren og samtidigt få slået inflammationen ned.

Efter hver håndvask skal AL sæbe skylles godt af og mens hænderne stadig er fugtige skal der påføres rigelige mængder creme. Desuden skal du bruge en creme, som er lavet til eksemhud og som kan genopbygge huden. Det skal være en creme der indeholder de samme fedtstoffer som huden nu mangler og har mistet ved den hyppige håndvask. Disse er f.eks. ceramider, kolestorol og fedtsyrer. De er bindemidlet mellem de enkelte hudceller og sammen skaber de en hud, som ikke lader allergener komme ind, men som holder på kroppens fugtighed.

Jeg har selv følsom hud og gennem de sidste plus ti år undersøgt hvad der virker til personlig hudpleje. Utallige produkter er blevet testet, men indtil videre er den klart mest effektive hudplejecreme CeraVe’s hudlotion. Den indeholder en god kombination af de ceramider, lipider og fedtsyrer, som kroppen bruger i opbygningen af en sund hud.

Ved at bruge CeraVe creme eller cremer med tilsvarende indholdsstoffer kan man hjælpe sin hud til klare de strabadser den bliver udsat for.

Brug creme om morgenen efter badet, efter hver håndvask og inden sengetid. Da cremen suger hurtigt ind i huden kan man smøre sig ofte, især i den første “genopbygnings-fase”.

For at minske inflammationen kan man med fordel smøre eksemområderne en-to gange dagligt med hormoncreme. Her ville jeg vælge Locoid, som du dog lige skal have lægen til at ordinere. Det er en klasse 2 creme og er ret effektiv samtidig med at risikoen for bivirkninger er meget lille.

Det er vigtigt ikke at være “steroid-forskrækket”. Man skal huske på at hud med eksem og inflammation i sig selv er en farlig hudforandring, som udgør en risiko for værre tilstande i fremtiden. Derfor er det vigtigt at behandle hurtigt og følge op med effektiv hudpleje.

Det er først ved brug af klasse 3/4 cremer i meget lang tid på samme område, at man på den lange bane kan opleve bivirkninger.

Du kan finde andre gode råd om kost, hudpleje og behandling af eksemhud i de andre artikler her på siden.

Cerave – A game changer

posted in: Fremhævet, Hudpleje | 0

Jeg leder altid efter nye produkter, trends eller rutine, som kan forbedre den daglige pleje af min følsomme hud. For nyligt læste jeg nogle interessante artikler om fordelene ved ceramider. Disse fedtholdige forbindelser skulle være gode for mennesker med en defekt hudbarriere, såsom eksem-patienter. Ceramider skulle virke som bindemiddel mellem hudcellerne og fungere som mørtlen i en murvæg. Hmm … lyder interessant, tænkte jeg…

Amazon så jeg tusindvis af positive anmeldelser af CeraVe-cremen, som indeholder flere typer ceramider og er udviklet i samarbejde med dermatologer. Efter at have læst en del af disse beretninger var jeg bare nødt til at prøve denne creme, men også undersøge hvad disse ceramider var for en størrelse.

Jeg købte to dåser med CeraVe fugtighedscreme 340 gram fra lookfantastic.dk. Det var rimeligt billigt i forhold til andre fugtighedscremer udviklet specifikt til eksemhud. Disse har ofte en tendens til at være ret dyre og derved uattraktive i det lange løb.

Inden vi går videre til min vurdering af cremen skal vi lige vide noget mere om den vigtigste aktive ingrediens i CeraVe-cremen, nemli’ ceramiderne.

Ceramider

Os med atopisk dermatitis har ofte tør hud og vores hudbarriere er i stykker fordi den mangler fedtstoffer, også kaldet lipider, i det øverste lag af huden. Ceramider er hudidentiske forbindelser og en naturlig del af vores hud. I normal hud udgør disse lipider cirka 50 procent af det øverste lag. De holder huden modstandsdygtig mod allergener og forhindrer vand i at undslippe kroppen. Normale mennesker kan fint producere disse lipider og ceramider for at holde hudbarrieren tæt og robust. Eksempatienter producerer til gengæld ikke nok til at udfylde pladsen mellem hudcellerne og derfor bliver hudbarrieren utæt.

Ved at påføre lipider og ceramider på huden i form af creme kan du hjælpe huden med at holde hudcellerne sammen og forbedre hudbarrierens funktion.

Denne info-grafik viser hvorledes ceramider hjælper hudbarrieren

Når vi ældes bliver huden tørrere og niveauet af lipider i huden formindskes. Derfor er det tiltagende nødvendigt at tilføje cremer, der indeholder ceramider, efterhånden som vi bliver ældre.

Ceramider kan fremstilles syntetisk eller fra naturlige kilder, men kemisk set er de ens. Sammen med andre fedtholdige lipider som glycerin, fedtsyrer og kolesterol kan ceramider gøre en stor forskel for os med eksemhud.

CeraVe-creme anbefales af National Eczema Association i U.S.

Min vurdering

Dette er den bedste creme, jeg nogensinde har brugt. Cremen er silkeblød at påføre og absorberes hurtigt i huden. Min hud er nu blød, fugtig og føles mere robust end nogensinde før. Brugen af steroidcremer er gået ned og i øjeblikket er jeg mig i en periode, hvor jeg ikke bruger dem mere. Om dette holder på lang sigt er svært at sige, men indtil nu er jeg meget tilfreds.

Når jeg går i brusebad og bruger mild sæbe og salt, er min hud nu stadig fedtet og føles ikke så udsat som før. Det ser ud til, at denne creme på en måde fylder huden med olier, så barrieren er intakt, selv efter badet.

Jeg har brugt cremen dagligt i en uge efter badet, ved middagstid og før sengetid. I denne forholdsvis korte periode kan jeg allerede se, at min hud føles mere sund og robust.

Alt i alt er jeg meget tilfreds og min hud elsker bare denne creme. Forhåbentlig fortsætter cremen med at holde huden sund, eksemudbruddene nede og steroidcremerne i skak.

Læs denne artikel i engelsk version på min søsterside www.eczemahealingguide.com.

Referencer:

Wikipedia / Ceramide

National eksem Assosiation – Fugtighedscreme til hudsygdomme: Ny indsigt

Soleksem – Når solen giver eksem…

posted in: Fremhævet, Hudpleje | 0

Så kom solen…

Selv en almindelig ting som en tur i haven i solskin kan give eksemudbrud.

Dette fænomen kaldes soleksem og er en fotokemisk reaktion i huden, som giver eksemudbrud. Når huden rammes af solens stråler, ofte i de tidlige sommermåneder, så dannes der kemiske forbindelser i huden, som ens immunforsvar reagerer på. Man er efter en lang vinter meget følsom overfor sollys, ligesom at solens stråler på denne tid af året ikke bremses ret meget af ozonlaget.

Normalt kommer udslettet efter få timer, men der kan også gå helt op til 1-2 døgn efter man har været udsat for sol.

Oftest bliver huden rød med små knopper, og der kan komme blærer og kløe i huden. Dermed kan man som eksempatient hurtigt få mistanke om at det kan skyldes andet end solens stråler, idet man er vant til at have mistanke til fødevarer, som den udløsende årsag.

Hos de fleste aftager symptomerne i løbet af 4-7 dage, men det kræver at man undgår at få mere direkte sol på soleksemet.

Udslættet ses kun der, hvor solenlyset har ramt. Det kan derfor det ses på de hudområder, som ikke er beskyttet af tøj eller solcreme såsom arme, bryst og over skjortekraven i nakken.

Ansigtet bliver sjældent ramt og det set skyldes formodentlig, at huden i ansigtet bliver udsat for sol og lys hele året.

Creme til eksem med betændelse

posted in: Behandling, Fremhævet | 0

Hvis du oplever at din eksem ikke går væk ved brug af hormoncreme, men til gengæld udvikler små sår og blærer, samt er hævet op, så er der stor risiko for at der er gået betændelse i eksemet.

Tilstanden er meget almindelig, når man har atopisk dermatitis. Her skal man bruge et kombinations-præparat. Det er en stærktvirkende hormoncreme, som samtidig bekæmper bakterier og man oplever normalt en hurtig bedring i eksemet. Fokus på god hudhygiejne og -pleje skal nu forhindre, at ens sarte eksemhud igen angribes af bakterier.

For at desinficere huden kan man efter det daglige bad fugte den rene hud med flydende 0,2% klorhexidin. Efter et minuts tid afskylles området med køligt vand og den behandlende creme (f.eks. Locoid) påføres. Når den behandlende creme er absorberet af huden på eksempletterne, ca. 10-15 minutter er fint, påføres huden en beskyttende creme. Det kan f.eks. være White Wonder eller anden drøj creme, som kan holde huden fugtig og smidig i lang tid.

Hvis man oplever tilbagevende problemer med betændt eksem på armene er det en god idé at gå med en langærmet bluse til daglig. Det beskytter huden mod fremmede stoffer og allergener, samtidig med at huden holdes tempereret.

Mælk

posted in: Fremhævet, Kost | 0

Mælkeprodukter giver mig eksem og derfor er det vigtigste i min kost, at jeg undgår alle former for fødevarer, som indeholder mælkeproteiner.
Mælkeprodukter er f.eks. fløde, ost, yougurt, men også alle de fødevarer som har ingredienser der indeholder mælkeproteiner. Heldigvis skal alle varedeklerationer i Danmark have skrevet disse med fed skrift og ordet mælk skal indgå.

Det var efter en længere periode med slem eksem, at jeg første gang begyndte at søge efter andres erfaringer med kostændring, som en måde at behandle atopisk eksem på.

Jeg faldt over dette indlæg på netdoktor.dk fra 2012, hvor en fyr beskriver, hvorledes en ændring i kosten har fået hans eksem til at forsvinde.

Motiveret af udsigten til et eksemfrit liv stoppede jeg derfor med at drikke mælk og undlod ligeledes at spise produkter som indeholdt mælkbestanddele. Det resulterede i at min eksem nærmest forsvandt og for at teste om det virkelig var mælken som var problemet, foretog vi derhjemme nogle ganske uvidenskabelige tests med mig som forsøgskanin. Testen gik ud på at jeg i én uge undlod alle former for mælkeprodukter for så at indtage mælk på ugens sidste dag. Resultatet var hver gang, at eksemen kom igen og altid først som en kriblende fornemmelse i huden der efter en dags tid blev til synligt eksem.

Læs her om tilsvarende erfaringer:

https://www.naturli.dk/artikel/kan-boerneeksem-komme-af-maelk/

Som alternativ til mælk bruger jeg havredrikken fra Natur’li eller Nettos billige, men ligeså gode mærke SPIR. Den er rigtig god i kaffen og müsli er nu noget jeg igen kan spise med havredrik på. Desuden har havredrik den fordel, at holdbarheden er meget lang og den holder sig frisk i åben tilstand, så længe den er i køleskabet. Efter en ferie er den åbne havredrik i køleskabet på arbejdet stadig helt fin.

Der er mange meninger om mælk og om det er sundt eller skadeligt. Det er op til den enkelte at vurdere hvad de mener om mælk. Disse to hjemmesider repræsentere hvert sit ringhjørne i debatten:

Mejeri.dk

Mejeriforeningens hjemmeside, som er positiv i forhold til mælk.

Komælk.dk

Hjemmeside lavet af læger, som er kritiske i forhold til mælk.

Foredrag med MD Neal Barnard om mælkeindustrien og mælkens indflydelse på vores sundhed

The Magnificent Milk Myth … Debunked | Brooke Miles | TEDxWilmington


Farvel til halsbetændelse

Da jeg drak mælk havde jeg halsbetændelse hver vinter. Det var et tilbagevendende fænomen og hvis man én gang har haft halsbetændelse, så ved man hvor smertefuldt det kan være. Derfor blev jeg meget lettet, da jeg efter første mælkefri vinter ikke havde haft halsbetændelse.


Mælkeindustrien mærker presset og slår igen med ny hjemmeside

Mejeriforeningen har lavet flere hjemmesider, som forsøger at skabe tvivl om forbindelsen mellem mælk og eksem. Det de skriver er ikke faktuelt forkert, men deres formuleringer forsøger at skabe tvivl om forbindelsen.

Se siden:

maelken.dk/sundhed/maelkens-rolle/huden

Endnu en version af siden:

mejeri.dk/sundhed/maelkens-sundhedseffekter/maelkens-rolle-for-huden

Måske hænger den nye informationsstrategi sammen med det faldende mælke-salg. Særligt de unge fravælger mejeriforeningens produkter.

Tryk på billederne fra hjemmesiden Coopanalyse.dk for at komme til undersøgelserne.

De unge fravælger mælken.

Sukker

posted in: Fremhævet, Kost | 0

Sukker er noget jeg i lang tid har haft mistanke til som udløsende faktor for eksem.

I den antiinflamatoriske kost er sukker en af de største syndere, idet det påvirker blodsukkerniveauet og bugspytkirtlens insulinproduktionen. Hvis ikke kroppen konstant regulerer blodets indhold af sukker er resultatet beskadigelse af kroppens celler.

Har du ofte følelsen af at befinder dig i en energimæssig rutschebane, så kan jeg anbefale, at prøve at skrue ned for mængden af hvidt sukker og slik i hverdagen.

Denne undersøgelse er lavet af forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet og viser at sukker har en direkte destruktiv og inflamatorisk virkning på kroppens celler. Studiet viser at eksem ofte er et resultat af inflammation i kroppen og derfor er det en god idé at reducere sit sukkerindtag mest muligt.

Opdateret 2020.04.09

Tiden er kommet til at undersøge i hvor høj grad sukker påvirker min hud. Læs mere her i afsnittet BodyLab.

Æg

posted in: Fremhævet, Kost | 0

Indeholder ligesom mælk animalske proteiner og kan virke udløsende for hudeksem hos mange med atopisk eksem. Min erfaring viser, at jeg får moderat hudirritation og eksem, hvis jeg har spist ting som indeholder æg. Det kan f.eks. være mayonnaise, remoulade og madvarer såsom tærter og bagværk. Derfor forsøger jeg ligeledes at minimere min indtagelse af disse madvarer.


Opdatering julen 2019

Efter lang tid hvor min eksem har været i ro og huden pæn, begyndte jeg at komme i tvivl om hvorvidt jeg egentligt var allergisk overfor æg. Det har naget mig i længere tid at skulle undgå denne fødevare, da den findes i så mange produkter. Derfor skulle det undersøges igen ved den metode jeg altid benytter.

Et stykke æggekage blev spist og så var det bare at vente på en eventuel reaktion, selvom at jeg håbede, at den udeblev.

Små to dage senere havde jeg fået kraftig eksem på armene, de steder hvor eksemen kommer. Det var en hård omgang og Locoid-cremen kunne ikke slå det ned, hvorfor jeg måtte ty til en af de kraftigtvirkende hormoncremer. Efter en uges tid var eksem bekæmpet og jeg var en erfaring rigere. Æg kunne jeg fortsat ikke tåle…

Gulerødder

posted in: Fremhævet, Kost | 0

Disse orange tingester er en virkelig energi-booster. Jeg mærker en tydelig forbedring i mit energi-niveau og velbefindende efter at jeg begyndte at spise dem.

På en normal dag ryger der let 4-6 stk. indenbords og det handler om at gøre det nemt og tilgængeligt. Det er jo ikke ligefrem en fødevare man normalt føler stor trang til, men ved at skrælle et par gulerødder og f.eks. sætte i et glas ved ens arbejdsplads, så bliver de hurtigt spist som “hygge-snack”. Jeg tager hver dag 4 skrællede gulerødder med i bilen, når der skal pendles til arbejdspladsen. Når man sidder fast i morgentrafikken og keder sig, så virker de små orange venner lige pludseligt ganske tiltrækkende.

White Wonder – Tør hud og udsatte steder

posted in: Fremhævet, Hudpleje | 0

Denne creme er danskproduceret og baseret på kun tre ingredienser: Vaseline, parafinolie og 100% ren bivoks.

Den forhandles på denne hjemmeside.

Cremen har nærmest konsistens som vaseline, men virker meget anderledes. Hvor vaseline forbliver fedtet, trænger WW derimod ind i huden og efterlader en ikke-fedtet, men stadig vandafvisende barrierer på huden.

WW svier heller ikke når den påsmøres revnet og ødelagt hud. Det oplever man desværre at andre ellers allergivenlige cremer kan gøre.

Cremen bruger jeg både forebyggende og til restitution af eksemhud under behandling.

Cremen er meget tyk og sej i konsistensen. Derfor er det svært at smøre den i et tyndt lag i “ufortyndet” form på f.eks. arme og ben. Man kan med fordel smøre WW + bodylotion på de hudområder, hvor man ønsker et tyndt lag WW. Bodylotionen opløser WW og lader den meget lettere fordele sig. Efter kort tid er bodylotionen opsuget af huden og et tyndt lag WW beskytter nu huden.

Cremen morgen, middag og aften på de steder hvor eksem har tendens til at komme. Det sikrer at der altid at huden altid har en grundlæggende fugtighed og barriereren er intakt.

For at huske at smøre sig bruger jeg alarmer til påmindelse om smøring. Med mobiltelefonen altid i nærheden er det et godt værktøj til dette formål.

Opdateret 2020-06:

White Wonder er efter fundet af CeraVe-cremen, ikke længere mit førstevalg.

Epsom salt

posted in: Fremhævet, Hudpleje | 0

Efter at have hørt om Epsom Salt som naturlig behandling af eksemhud, bestilte jeg en 5 kg pose Westlab Epsom salt fra lookfantastic.dk. Jeg har afprøvet produktet og her kan du læse om mine erfaringer indtil nu.

Epsom salt er faktisk ikke salt, som jo består af natrium-klorid, men derimod magnesium-sulfat i krystal-form. Det bliver brugt som naturlig lindring af hudproblemer og falder i samme kategori som f.eks. Dødehavs-salt. Normalt tilsættes det badevandet i et karbad, men da jeg ikke tager daglige karbade skullle jeg finde en anden måde at foretage salt-badet på.

Løsningen blev at opløse saltet i vand og bruge denne opløsning som en slags “bade-sæbe”. Ved at fylde en flaske med pumpe op med Epsom-Salt-opløsningen kunne jeg tage den med i badet og bruge den til indsmøring af hænder og krop. Når man lader huden tørre lidt, ses saltet som et fint hvidt pulver. Man kan nu skrubbe sig og derved få den rensende effekt, man normalt bruger sæbe til. En håndfuld fint køkkensalt giver yderligere vaske-effekt og er rigtig godt til bl.a. at vaske sig under armene med.

Afslutningsvis bruser jeg mig som normalt og badets bedste del kommer nu, hvor temperaturen drejes over på kold. Det er godt hvis man kan stå under den kolde bruser minimum et par minutter, for at få maksimal positiv effekt af det kolde bad :-).

Resultatet efter et par ugers badning med Epsom salt er rigtig godt. Min hud er blød og eksemfri, ligesom jeg ikke længere bruger shampoo og sæbe. De fede cremer bruges nu kun en gang imellem , da huden ikke længere er så tør. Istedet bruger jeg normalt kun en almindelig bodylotion eller marselisborgcreme efter badet.

Det har heldigvis ikke haft nogle lugt- eller hygiejne-mæssige “ulemper” og det virker som om at kroppen bedre kan lide denne mere naturlige renholdelse frem for brug af sæber og anden form for kemi i badet.

Epsom salt og vask med almindeligt køkkensalt fjerner ikke hudens naturlige fedtlag. Derfor perler vandet af og man behøver ikke så meget creme til at genfugte huden efter bad.

Når der er eksemudbrud

Det har vist sig effektivt at bruge Epsom salt og efterfølgende almindeligt salt til grundig, men forsigtig skrubning af huden under eksemudbrud.

Metoden er at man i badet indsmøre sig i ES-opløsning og mens den tørrer masseres huden indtil den er tør og saltet kan ses. Derefter fugter man huden under bruseren og skrubber forsigtigt med almindelig salt.

Huden bliver ren og eksemområderne er ofte lyserøde, men ikke-kløende. Behandlingscreme såsom f.eks. Locoid påføres eksempletterne og efter fem – ti minutter smører man med White Wonder, som forsegler, fugter og beskytter huden under behandlingen.

Epsom salt og vand, ryste-ryste og efter et stykke tid er al saltet opløst og man har en flaske lige til at tage med i badet..